BRUGER   TEKNIKER   RÅDGIVER
Sugearme og punktudsugning fra Alsident | Markedsledende og effektivt

Arbejdstilsynets Vejledning A.1.1, maj 2001

Herunder finder du et uddrag af At-vejledningen "Ventilation på faste arbejdssteder".
Hele teksten kan du finde som pdf via linket i overskriften.
 
1. Procesventilation
 
Der er krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det gælder også, hvis der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening.
 
Procesventilation kræves, selvom den forurenende arbejdsproces ikke forekommer hele tiden. Det er nok, at den er jævnligt gentaget og af en vis varighed, fx ved afvaskning af grafiske trykvalser, arbejde med anæstesigas og reparationssvejsning.
 
Procesventilationen skal indrettes, så den nedbrunger luftforureningen effektivt. Det er ikke tilstrækkeligt at nedbringe forueningen til en eventuel grænseværdi, hvis det er muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling at fjerne luftforureningen yderliger. En grænseværdi er ikke udtryk for en projekteringsnorm.
 
Procesventilation skal så vidt muligt etableres med procesudsugningen i direkte tilknytning til den forurenende arbejdsproces - det vil sige punktudsugning.
 
Afkastningsluften fra udsugningen skal i flere tilfælde også filtreres og eventuelt opsamles mv. inden afkast til det fri efter regler i miljølovgivningen.
 
 
3. Forbud mod recirkulation
 
Luft, der suges ud ved procesventilation - det vil sige punktudsugning og rumventilation - må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal føres ud i det fri.
 
 
5. Kontrolanordning
 
Procesventilationsanlæggets enkelte udsugninger skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Utilstrækkelig funktion betyder, at mængden af udsuget luft falder til et niveau, der ligger under den projekterede luftmængde.
 
En kontrolanordning på procesventilationsanlæggets hovedstreng er tilstrækkelig, hvis den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet, og hvis ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand ved leverandøren eller anden sagkyndig.
 
Kontrolanordningen skal udlæse en alarm i form af et lys- og/eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funktion kan medføre en påvirkning af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det fremgår af regler om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
 
Ved luftforureninger, som ikke er sundhedsskadelige eller eksplosive - fx ildelugt eller anden generende luftforurening - er der ikke krav om, at kontrolanordningen skal udløse en alarm. Kontrolanordningen skal vise de ansatte utilstrækkelig funktion af ventilationsanlægget.
 
 
Alsident System A/S    Finlandsvej 10    DK-8450  Hammel    Tlf: 86 96 50 00    info@alsident.com    
All content ©2011 Alsident System A/S